Ronnie og Ingvar havde et par gange snakket om at jeg nok snart var ved at være klar til at flyve alene.
Ingvar spurgte før hver time om jeg havde bestået alle teoriprøverne og jeg svarede at det havde jeg og at jeg havde radiobeviset også og at jeg synes det lød ok med at flyve solo.
Efter et uvist antal undervisningsgange med dette emne som gennemgående konversationstema, havde Ronnie så endelig, et halvt år efter alle teoriprøver var beståede, bestemt sig for at det skulle være.
Først fløj vi begge to og han sagde at hvis jeg kunne udføre tre gode landinger i træk, så kunne jeg “flyga EK” (EK=Egen Kommando). Jamen fint så! Tungen lige i munden og så vise ham hvordan det skulle gøres. Alle tingene på checklisten i hele landingsrunden sidder nu på rygmarven efter rigtig mange flyvedage kun med starter og landinger. En dag blev det til over 10 starter og landinger.
Ronnie var efter tre landinger endelig tilfreds med min præstation og han bad mig taxie ind til siden. Så spurgte han om jeg var frisk. Mmm…jeps. Om jeg var!
Jeg er glad for at han spurgte en ekstra gang: Første soloflyvning er kun sjov hvis det er helt frivilligt.
Det er bedre at føle sig super parat end at være i tvivl om man nu også kan.
Tanken om at man nu skal til at klare selv, hvad man indtil nu har kunnet løbe fra i en evt. ukontrollérbar situation, er mærkbar. Jeg oplevede det som et ansvar der kan mærkes næsten fysisk når det skifter skuldre. Det øjeblik hvor læreren, efter at have givet én de sidste instrukser, stiger ud af flyveren og går hen mod klubhuset mens man selv bliver siddende i flyet, glemmer jeg ikke foreløbigt. Men jeg var samtidigt fuldstændig sikker på at jeg kunne klare opgaven. En sær selvtillid voksede i minutterne mens jeg taxiede hen til banens begyndelse. Det var nu det store øjeblik var kommet. At flyve en flyvemaskine helt alene, uden at få nogen form for hjælp.
Jeg checkede at videokameraet kørte. Det her SKULLE filmes! (http://www.youtube.com/watch?v=J4IRMK5VlMg) Gennemgik checklisten igen og en gang til. Jeg tænkte jeg ikke kunne blive mere sikker end jeg allerede var på jeg ikke havde glemt noget på checklisten. Hvad kunne ellers gå galt? Hm checkliste jaja og hvad så? En god hjælp, men jo ingen garanti i sidste ende! Uanset om der stod det ene eller det andet på det lille stykke plastlaminerede papir, skulle jeg jo gøre det nødvendige for at gennemføre. Jeg tænkte noget i retning af: “Kom så, gør det der skal gøres! Du har gjort det hundrede gange før. Glem ikke at rutinen kan hjælpe dig igennem det.”
…
“Höganäs radio, Sierra Alpha Romeo take off runway 14” (sådan! Nu er første punkt allerede gennemført præcist og i orden!)
Omdrejningerne i vejret, flyet begynder at rulle. Gashåndtaget i en rolig bevægelse til fuld gas. Flyet bumler hen over græsbanen. Højre pedal ned i takt med at flyet trækker mod venstre pga. propelstrømmen. Næsehjulet løfter sig og straks efter de to andre hjul. Styrepinden en smule (1-2 cm) frem for ikke at komme for hurtigt op inden farten er høj nok. Farten øges og stigningen tager til, pinden tilbage igen så farten ikke kommer over maksimum fart med flaps. Check retningen, attituden, fartmåleren. Attituden igen. Farten. Højden. Benzinpumpen fra og flaps ind med en jævn bevægelse ved 300 fods højde. Justér attitude og fart ved at trække pinden lidt mere tilbage. Trim. Pinden roligt fremad ved 950 fod for at udjævne til ligeudflyvning på 1000′. Opbyg fart og tag gassen af til 4200 rpm. Trim. Check instrumenter. Generel orientering udenfor, hold højden. Drej ind på tværvinden (kurs 50). 1 minut ligeud. Observér siloen med den hvide top. Drej til medvind (kurs 320). Radio: “Höganäs radio, SAR on downwind rwy 14”.
Tanke: (Det går jo rigtigt godt. Hvor er det dog superfedt!)
Check position. Tag gassen lidt af og få farten ned i fart for flyvning med flaps. Trim.
Benzinpumpen til, flaps et trin. Trim.
Opkald fra Ronnie: “SAR hur är läget?” “How does it feel?” Mig: “This feels great! Det er super fedt!”.
Drej til base (kurs 230). “Höganäs radio, SAR on base rwy 14”. Ud over kysten ved flisefabrikken. Flaps et trin mere. Trim. Højden aftager til 750 fod før næste drej.
Drej til finale (kurs 140). “Höganäs radio, SAR on final rwy 14”.
Sigt efter sætningspunktet lige indenfor banetærsklen. Check at nedstigningen passer. 350 fod ved Kullagymnasiet. Som regel altid lidt mekanisk turbulens fra vinden der passerer over bygninger og træer. Nå men det var ikke så slemt som andre gange.
Gassen gradvist ned så farten er 50-55 knob ved banetærsklen.
Gassen helt af ved banetærsklen.
Ret næsen op en meter fra jorden. Flare-out. Sætning.
Flaps ind til trin et. Fuld gas. Højre pedal. Afsted igen.
Sådan! Efter tre gentagelser taxi ind til klubhuset og være glad resten af ugen!