Vejrudsigten for 19. januar 2011 så aftenen før ud til at byde på jordbundne aktiviteter men kl. 10 om formiddagen kunne jeg se en skyfri himmel fra min stol på kontoret i Farum. Derfor ringede jeg til Ingvar og spurgte hvordan vejret var i Sverige. Det var også bedre dér end nogen havde troet aftenen før. Jeg ringede til Olle og spurgte om banen kunne bruges. Det kunne den godt. Så ringede jeg tilbage til Ingvar og aftalte at mødes på flyvepladsen kl. 12.
Jeg skyndte mig ud af døren mod Sverige.
Flyveplanlægning.
Ingvar bad mig udfærdige den aftalte flyveplan og mens jeg udfyldte ATSplanen, indleverede han den via telefon. Egentlig skulle jeg vel have ordnet det hele, men vi skulle også gerne ud at flyve.
Turen var bestemt til touch’n go landing Ängelholm gennem Farhult indpasseringspunkt. Herefter ud via Västersjön og videre til Örkelljunga, til højre mod Vedby indpasseringspunkt til Ljungbyhed, ud via Stenestad og lige hjem. Undervejs skulle desuden gennemgås, stalløvelse, drej hele horisontens 360 grader venstre om og højre om, motorstop/nødlanding, vingetipning.
Afvikling af skilltest.
Efter start bane 32 og stigning til 1500′, højredrej til kurs mod Farhult. Kaldte Ängelholm tårn og fik “cleared to approach”. Kort efter Farhult meddelte tårnet at det ville tage ca. 5 minutter før det var muligt at lande. Jeg fik mulighed for at vælge om jeg ville vende om eller vente over stranden ved Ängelholm. Jeg meddelte at jeg gerne ville vente, og cirkulerede venstre om indtil videre. Så endelig fik vi besked om at fortsætte og landede på Ängelholms bane 32. Afsted igen med det samme og næsen mod Västersjön. Ved Örkelljunga stak vi mod syd og kontaktede Ljungbyheds frekvens. Der var ingen i tårnet, men en pilot fløj rundt og øvede starter og landinger og kunne informere om bane i brug og vindforhold. Da vi havde nåede Vedby og havde fået Ljungbyheds flyveplads i sigte bestemte Ingvar at vi ikke behøvede lande, men at vi, for at spare lidt tid, kunne stikke lige over og ud gennem Stenestad. Til højre efter Stenestad og herfra er det ligeud til Höganäs.
Nord for Odåkra lavede vi så stall øvelsen osv. Landing bane 32 og herefter tog jeg et par solo touch’n go runder i landingsrunden. Da brændstofmåleren stod på kvart, taxiede jeg ind til tankområdet og en anden pilot stod parat til at låne flyet, så jeg kom ikke op flere gange den dag.
Inde på kontoret ventede Ingvar og testen var bestået. Formularen udfyldtes og konvolutten sendt afsted til ‘Luftis’, der så skulle sende mit certifikat hjem til mig. Et par uger ville det tage mente Ingvar.
Efter de nye regler kan der ikke udstedes midlertidig licens, så nu, efter at have bestået alle de eksaminer var jeg groundet!
Nå men Ingvar og jeg skiltes og jeg ventede i over to uger til 4 februar. Intet brev. Så kontaktede jeg Ingvar og fik at vide jeg kunne prøve at ringe til Luftis certifikatafdeling. Damen kunne fortælle mig at de da forlængst (23. januar) havde sendt brevet afsted til klubhuset. Flot! I mellemtiden er jeg gået glip af mindst to dage med skyfri himmel og svag vind. Den ene ovenikøbet en søndag.
Jeg emailede først den ene, så den anden indtil Lars Lökholm endelig kunne bekræfte at der ligger et brev stilet til mig på klaveret i klubhusets stue.
Der er indløbet mange lykønskninger og det har været en kæmpelettelse at være kommet så langt. Nu gælder det om at få afviklet 10 timers soloflyvning, hvilket giver adgang til at kunne medtage en passager. Det bliver nok lidt ensomt, men også spændende. Sandsynligvis vil disse 10 timer være de eneste solotimer i lang tid da man jo sikkert altid vil foretrække at tage en ven eller en anden pilot med op.
Jeg har arrangeret en skoleudflugt for min teoriårgang til Ängelholms tårn søndag d. 6. februar.